Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at få hentet og bragt min cykel?
Vi henter og leverer din cykel for 125 kr. i fast pris (både afhentning og levering er inkluderet), når din samlede reparation er på minimum 499 kr. I Skødstrup er afhentning gratis. Kassecykler koster altid 250 kr. for afhentning og levering.
Hvilke områder henter og bringer I cykler i?
Vi henter og bringer i Skødstrup, Løgten, Hornslet, Hjortshøj, Skæring, Egå, Lystrup, Risskov, Vejlby og Aarhus N – det vil sige postnumrene 8200, 8240, 8250, 8520, 8530, 8541 og 8543
Hvor lang tid tager en cykelreparation hos jer?
Langt de fleste opgaver laver vi dag til dag, og vi garanterer, at din cykel er færdig inden for 48 timer. Det gælder også elcykler og kassecykler.
Hvordan foregår afhentning af min cykel?
Du booker online på dincykelservice.dk, og vi kontakter dig inden for få timer for at koordinere. Vi kører alle aftener mellem kl. 17 og 22 og sender dig en SMS ca. 30 minutter før, vi kommer – både ved afhentning og levering.
Hvordan ved jeg, hvad der er galt med min cykel, og hvad det koster?
Når din cykel ankommer til værkstedet, modtager du en video, hvor vi gennemgår cyklen og forklarer, hvad der skal laves. Derefter får du et skriftligt tilbud, som du godkender online, før vi går i gang. Ingen overraskelser på fakturaen.
Reparerer I elcykler?
Ja, elcykler er et af vores specialer. Vi er certificeret servicepartner for bl.a. Stromer og Bosch og Giant og arbejder med alle gængse motorsystemer. Se aktuelle priser på vores side om elcykel-reparation.
Reparerer I kassecykler og ladcykler?
Ja, vi reparerer alle typer kassecykler og er servicepartner for bl.a. Cargokid, Boxbike og Eventyrcykler. Vi henter og leverer kassecykler for 250 kr. fast pris.
Hvad koster et cykelservice?
Et almindeligt service koster 349 kr., og et stort service koster 649 kr. Se den fulde prisliste på dincykelservice.dk/priser. Alle priser er faste, og du godkender altid et skriftligt tilbud, før vi laver noget.
Hvad koster det at få lappet min cykel?
En lapning/slangeskift koster 199 kr. inkl. slange. Skal cyklen hentes, gælder vores normale afhentningspriser.
Kan I klare en hasteopgave?
Ja. Har du akut brug for din cykel, tilbyder vi hasteopgaver – se dincykelservice.dk/hasteopgaver eller ring på 26 78 83 63.
Tager I forsikringssager og serviceaftaler?
Ja, vi håndterer både forsikringssager og servicesager. Du får altid dokumentation med video og skriftligt tilbud, hvilket gør sagsbehandlingen hos dit forsikringsselskab nemmere.
Hvor ligger jeres værksted, og kan jeg selv komme forbi?
Vi ligger på Tagmosevej 21F, 8541 Skødstrup, ca. 15 km nord for Aarhus centrum. Du er velkommen til at komme forbi i åbningstiden uden tidsbestilling. Bemærk: Vi er et værksted uden butik, og adressen er en privat bolig – henvendelse kun i åbningstiden.
Hvad er jeres åbningstider?
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: 09:00–17:00. Onsdag: 09:00–16:00. Lørdag og søndag: lukket. Vi besvarer mails dagligt kl. 09–10 og 17–18. Telefon: 26 78 83 63.
Hvordan betaler jeg?
Når din cykel er færdig, modtager du en faktura med MobilePay-link. Nemt og uden bøvl.
Hvilke cykelmærker og systemer arbejder I med?
Vi laver alle mærker og typer cykler. Vi er desuden certificeret servicepartner for Stromer, Pronghorn, Cargokid, Boxbike og Eventyrcykler.
Skal jeg booke tid, før jeg kommer?
Nej – kommer du selv med cyklen, møder du bare op i åbningstiden. Skal cyklen hentes, booker du online, og vi kontakter dig samme dag.
Hvorfor vælge Dincykelservice frem for et almindeligt cykelværksted?
Tre ting: Vi er hurtige (48 timers garanti mod branchens typiske 14 dages ventetid), vi er transparente (video af opgaven + skriftligt tilbud før vi laver noget), og vi er nemme (vi henter og bringer om aftenen, så du ikke skal nå et værksted inden lukketid).
Udlejer I også cykler?
Ja, vi udlejer elcykler i Skødstrup/Aarhus-området – se dincykelservice.dk/cykeludlejning for priser og booking.
